Et unikt partnerskab mellem GateHouse Igniter og CleanQuote er kommet i hus efter Maritime Stars-forløb, hvor de to fandt ud af, at de er et perfekt match. Nu venter nye produkter og markeder.
”Jeg er en meget glad mand. Vores deltagelse i Maritime Stars har virkelig åbnet døre for os og har givet os muligheden for at lande dette samarbejde med GateHouse”.
Sådan siger partner i CleanQuote (tidligere DryBulkChemicals) Lasse Ekdahl om det nye samarbejde, han netop har skrevet under på med GateHouse Igniter.
CleanQuote har udviklet en cloud-baseret løsning, hvor tørlasts-skibe verden rundt kan finde den rette udbyder af kemikalier og hjælpemidler til rengøring af lasttanke både med hensyn til pris og miljø. Med det nye partnerskab skal CleanQuote nu ud at tilbyde sin handelsplatform til flere internationale kunder sammen med GateHouse Igniter, som er GateHouse’s nye inkubatorselskab.
”Efter et succesfuldt frasalg af et datterselskab besluttede vi at investere i et helt nyt selskab, GateHouse Igniter. GateHouse Igniter skal finde iværksættervirksomheder inden for vores kompetenceområder og dernæst investere penge og kompetencer med det formål at vækste dem. Vi kiggede på rigtig mange små virksomheder, før vi fandt Lasse og CleanQuote. For os handler det ikke kun om forretningsideen, men også om personerne bag, og her synes vi at partnerskabet som helhed er et rigtigt fint match, siger direktør i GateHouse, Ulrik Rasmussen.
GateHouse er mentor-virksomhed i accelerator-programmet Maritime Stars, som nordjyske MARCOD driver. Hvert år får maritime start ups en eksklusiv mulighed for sparring, vejledning og strategisk rådgivning med en forretningsudvikler. Det var gennem dette forløb sidste år, at CleanQuote og GateHouse fandt hinanden.
”Uden Maritime Stars havde vi ikke fået denne mulighed for at samarbejde med Gatehouse. Nu kan vi udvikle nye services til vores platform, vi får hjælp til det administrative arbejde og rent strategisk er det et kæmpe boost for os at vi kan fokusere endnu mere på vores forretning”, siger Lasse Ekdahl.
GateHouse Igniter ser også et stort potentiale i det fremtidige samarbejde med CleanQuote.
”Vi har nu lavet forretningsplan og vi understøtter CleanQuote med viden og kompetencer fra GateHouse’s salg, marketing og administration. Vi forventer at lande de første internationale kunder sidst på året og har meget ambitiøse vækstmål for det næste år. Vi er ret overbeviste om, at CleanQuote og Lasse Ekdahl står på rampen til et rigtigt væksteventyr, siger Ulrik Rasmussen.
Fakta om CleanQuote:
CleanQuote er et digitalt, datadrevet redskab til tørlastskibe i forbindelse med rensning af deres lastrum. CleanQuotes ønske er at skabe værdi på flere parameter hos brugerne, som tæller rederier, operatører og leverandører. I fællesskab med brugerne, optimerer CleanQuote kontinuerligt den mest effektive og miljøansvarlige løsning til et specifikt rengøringsbehov og deler interne data herom. Cleanquote.com’s digitale platform forenkler processen, i en let, gratis og overskuelig løsning. CleanQuote har et tæt samarbejde med nøje udvalgte leverandører og globale samarbejdspartnere, som i dag er aktive på platformen i mere end 1000 havne.
Fakta om Gatehouse Igniter:
Inkubatorselskabet GateHouse Igniter skal investere i og understøtte nye vækstvirksomheder inden for virksomhedens kernemarkeder B2B-software inden for satellitkommunikation og til den maritime industri. Med stiftelsen af GateHouse Igniter bygges videre på GateHouses kernekompetencer: nemlig forretningskritiske softwareløsninger inden for både maritime AIS-data og satellitkommunikation.
Fakta om Maritime Stars:
Maritime Stars er et landsdækkende, treårigt iværksætterprogram, der skal sikre innovation og udvikling i den maritime branche. Maritime Stars er drevet af MARCOD og finansieret af Industriens Fond samt EU’s Socialfond. Maritime Stars havde første forløb i 2019 med fem start up’s. Tilsvarende kører i 2020 og igen i 2021. Det er gratis for deltagerne at være med – et forløb har en anslået værdi på mindst 200.000 kr. pr. deltagende start up. 21 fyrtårnsvirksomheder med indgående kendskab til den maritime branche stiller sparring, viden, rådgivning og tid til rådighed for deltagerne. Et Maritime Stars-forløb kører fra april til december og munder ud i en vækstplan for deltagerne.
Fakta om MARCOD
MARCOD er et maritimt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat, som støtter udviklingen hos små og mellemstore maritime virksomheder i den nordjyske maritime klynge. MARCOD arbejder med netværksudvikling, maritim forretningsudvikling, forskning og vidensdeling, kvalificeret arbejdskraft samt branding. MARCOD driver desuden ScaleUp Denmark og Maritime Stars vækstprogrammerne for den maritime branche i DK. MARCOD er etableret ultimo 2010 MARCOD er organiseret som en fond og har base i Frederikshavn med satellitkontor på Aalborg Havn. Centret har otte ansatte og er sølvcertificeret i henhold til EU’s fælles klyngeinitiativ ECEI. MARCOD er i 2020 støttet af Den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
For yderligere:
Ulrik Rasmussen
CCO, GateHouse
Mobil: 2170 9493
Lasse Ekdahl: Partner, CleanQuote
Mobil 22 74 12 60
Vi er på udkig efter iværksættere med produkter, løsninger og koncepter, der kan bruges i den maritime branche. Dit CVR-nummer må højst være tre år gammelt, hvis du da har et. Har du endnu ikke et CVR-nummer, forventer vi, at du får et i løbet af projektet. Du må gerne søge ene mand eller kvinde, men vi anbefaler, at I er flere på holdet, så I også er flere om at rykke.
Nej. Ikke nødvendigvis. De gode ideer og opfindsomme løsninger kan sagtens komme fra helt andre brancher. Du kan finde inspiration i de temaer, som branchens fyrtårne har udpeget som interessante. Og har du en fabelagtig ide i en helt anden retning er du velkommen til at søge på lige fod med alle andre. Der skal bare være en klar relation eller mulighed for at afsætte dit produkt til den maritime branche.
Ja! Vi søger de bedste kandidater fra hele Danmark. Hvor du er født, bosat og har trådt dine barnesko betyder intet.
Ja. Hvis din ide er god nok, og du bare mangler det sidste skub ud af havnen, kan du godt deltage, selvom du er helt ny som iværksætter. Vi forventer dog, at de fleste deltagere vil være relativt modne og klar til at vokse. Og at de mere etablerede iværksættere vil få mest ud af at deltage i programmet. Men alle er velkomne til at søge, uanset hvor langt de er nået.
Det aftaler I selv. Du bliver matchet med et af branchens fyrtårne, som træder til som mentor for dig. I nogle tilfælde giver det måske mening, at du får adgang til nogle af deres faciliteter eller data. I andre tilfælde er det måske bedre at få et skrivebord stillet til rådighed på deres kontor. Vi hjælper jer med at aftale et forløb, der giver mening for både fyrtårn og iværksætter.
Vi tror på, at vi kan skyde genvej til fremtiden ved at hjælpe iværksætterne godt ind i den maritime branche. De etablerede virksomheder er nysgerrige på iværksætternes ideer og opfindsomme løsninger og kan træde til med en hånd i ryggen i den svære opstartsfase. MARLOG arbejder for at styrke den maritime branche. Og ved at arbejde sammen på tværs kan vi alle bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i det Blå Danmark. Derfor.
Klik på knappen, så kontakter vi dig.
Vi lukker for ansøgere den 1. marts 2021 og vurderer løbende de ansøgninger, vi får. Jo før du søger, jo bedre er dine chancer for at komme med.
Først finder vi de 8-10 ansøgere, som vi tror mest på. Finalisterne skal præsentere deres ide foran et panel af erhvervsfolk og fyrtårne fra den maritime branche, der på forhånd har modtaget og læst deltagernes ansøgning. Finaledagen er den 18. marts 2021. Her får de udvalgte finalister 10-12 minutter til at fortælle om deres koncept, og bagefter stiller panelet uddybende spørgsmål. Når dagen er forbi, vælger vi op til fem deltagere af dette års træningsprogram.
Programmet løber fra april til december. Undervejs deltager du sammen med de andre ambitiøse iværksættere i tre faste sprints, der klæder dig på i forhold til det at vokse som forretning. De tre sprints foregår over to dage hver og hostes i samarbejde med en af projektets fyrtårnsvirksomheder. Der vil være fokus på:
Derudover får du:
Når programmet slutter i december måned, er din virksomhed udviklet til næste trin, og du har en fiks og færdig vækstplan for din virksomheds videre forløb.
Maritime Stars er finansieret af EU’s Socialfond og Industriens Fond. MARLOG og de deltagende fyrtårnsvirksomheder bidrager med tid og ekspertise. Og det skal du også gøre. Det koster dig ingen penge at deltage, men du lægge mindst 280 timer i projektet i de ni måneder, det varer. Det svarer til 31 timer om ugen, som du skal registrere løbende.
Så venter du til næste år. Vi gentager forløbet i 2022. Og proceduren er den samme hvert år: Udvælgelsen løber fra januar til marts. Træningsprogrammet løber fra april til december. Hvert år med fem nye iværksættere.
© 2021 Maritime Stars – Alle rettigheder reserveret