Fem knivskarpe iværksættere er nu valgt ud til at deltage i det ambitiøse innovationsprojekt Maritime Stars.
Det var næsten som at træde ind i et afsnit af Løvens Hule, da den maritime branche i går var samlet i Aalborg for at finde de fem mest innovative og sprudlende iværksættere, som skal være med i trænings- og udviklingsforløbet Maritime Stars.
10 finalister fik hver præcis 24 minutter til at overbevise 16 fyrtårnsvirksomheder om, at netop deres maritime forretningsidé er så god og fremtidssikret, at den fortjener at indgå i et videre forløb med det nordjyske, maritime udviklingscenter MARCOD. Og fem start-up-virksomheder leverede så gode præsentationer, at de nu kan se frem til et 9 måneders udviklingsforløb.
De fem deltagere i Maritime Stars er således:
Dry Bulk Chemicals som har udviklet en cloudbaseret handelsplatform, der kobler rederier og leverandører sammen og derved optimerer indkøbsprocessen.
C-LOG som har udviklet en digital platform, der sikrer tværorganisatorisk samarbejde mellem redere og crew. Sikrer smart håndtering af f.eks. crew, kompetence og kapacitet.
Upteko som producerer droner og software til offshore. Udnytter moderne teknologi til at løse opgaver indenfor inspektioner, redning, etc.
Optimum Voyage som har udviklet en IT-service, der leverer ruteoptimering til skibsfarten på baggrund af bl.a. geografi, hastighedsprofil, vejr, vanddybder og ECA-zoner.
Frugal Technologies som udvikler grøn miljøteknologi til skibsfarten – avanceret IoT/Big Data løsning, der arbejder i feltet mellem motor og propel. Dynamisk optimering med markante brændstofbesparelser for rederierne.
Fælles for alle fem deltagere er, at de pitchede idéer, som kan implementeres direkte i den maritime branche. Og det vækker glæde hos Industriens Fond, der sammen med Den Europæiske Socialfond, står for økonomien i projektet.
”Et program som Maritime Stars løfter flere opgaver. Først og fremmest styrkes iværksættervirksomhederne gennem et målrettet vækstforløb. Men derudover samarbejder iværksætterne tæt med den etablerede industri, og på den måde får de uvurderlig sparring og adgang til viden og nyttige faciliteter,” siger adm. direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang, og fortsætter:
”Samtidig er iværksætterne et frisk pust i branchen og kan bane vejen for innovation – også hos de etablerede virksomheder. Det vil styrke Det Blå Danmarks konkurrenceevne og stille både nye og gamle virksomheder stærkere.”
En tour de force i maritim innovation
De fem deltagere får nu en unik mulighed for at få sparring, ekspertise, hjælp og vejledning af de 16 fyrtårnsvirksomheder, der ud over at være dommere i udvælgelsen, også skal fungere som mentorer for iværksætterne. Og hos fyrtårnene glæder man sig til det videre samarbejde.
”Dagen i dag har været en tour de force i maritim innovation og jeg synes, vi har fået et bredt udsnit af forskellige start-ups i branchen. Nu er det vores opgave som er at byde ind med et kæmpe netværk, masser af erfaringer, og så har vi en ret god indsigt i teknologi i industrien”, siger Thomas Clausen, der er Digital Chef i Alfa Laval.
Hos MARCOD, der faciliterer hele projektet, kan man heller ikke få armene ned.
”Det er en kæmpe fornøjelse at se alle de dygtige iværksættere, som arbejder hårdt for at skabe løsninger for den maritime branche. Nu kan vi i første omgang arbejde videre med fem af dem, og så kan vi glæde os over, at vi også skal finde maritime stjerner både til næste år og igen i 2021”, siger direktør i MARCOD, Christine Lunde.
Træningsforløbet med Dry Bulk Chemicals, C-LOG, Upteko, Optimum Voyage og Frugal Technologies går i gang til april og frem til jul. Du kan læse meget mere om projektet her: www.maritimestars.dk
Følgende fyrtårnsvirksomheder deltager i Maritime Stars:
Alfa Laval, Danske Rederier, Danfoss, DESMI, DFDS, Fjordline, Gatehouse, Hoyer Motors, Logimatic, Maersk Tankers, MAN Energy Solutions, Terntank, Viking Life-Saving Equipment, Wrist Ship Supply, World Marine Offshore, Wärtsila Danmark.
For yderligere kontakt:
Ole Østrup
Formidlingschef, Industriens Fond
Mobil: 23 80 06 60
Christine Lunde
Direktør, MARCOD
Mobil: 23 32 03 32
Vi er på udkig efter iværksættere med produkter, løsninger og koncepter, der kan bruges i den maritime branche. Dit CVR-nummer må højst være tre år gammelt, hvis du da har et. Har du endnu ikke et CVR-nummer, forventer vi, at du får et i løbet af projektet. Du må gerne søge ene mand eller kvinde, men vi anbefaler, at I er flere på holdet, så I også er flere om at rykke.
Nej. Ikke nødvendigvis. De gode ideer og opfindsomme løsninger kan sagtens komme fra helt andre brancher. Du kan finde inspiration i de temaer, som branchens fyrtårne har udpeget som interessante. Og har du en fabelagtig ide i en helt anden retning er du velkommen til at søge på lige fod med alle andre. Der skal bare være en klar relation eller mulighed for at afsætte dit produkt til den maritime branche.
Ja! Vi søger de bedste kandidater fra hele Danmark. Hvor du er født, bosat og har trådt dine barnesko betyder intet.
Ja. Hvis din ide er god nok, og du bare mangler det sidste skub ud af havnen, kan du godt deltage, selvom du er helt ny som iværksætter. Vi forventer dog, at de fleste deltagere vil være relativt modne og klar til at vokse. Og at de mere etablerede iværksættere vil få mest ud af at deltage i programmet. Men alle er velkomne til at søge, uanset hvor langt de er nået.
Det aftaler I selv. Du bliver matchet med et af branchens fyrtårne, som træder til som mentor for dig. I nogle tilfælde giver det måske mening, at du får adgang til nogle af deres faciliteter eller data. I andre tilfælde er det måske bedre at få et skrivebord stillet til rådighed på deres kontor. Vi hjælper jer med at aftale et forløb, der giver mening for både fyrtårn og iværksætter.
Vi tror på, at vi kan skyde genvej til fremtiden ved at hjælpe iværksætterne godt ind i den maritime branche. De etablerede virksomheder er nysgerrige på iværksætternes ideer og opfindsomme løsninger og kan træde til med en hånd i ryggen i den svære opstartsfase. MARLOG arbejder for at styrke den maritime branche. Og ved at arbejde sammen på tværs kan vi alle bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i det Blå Danmark. Derfor.
Klik på knappen, så kontakter vi dig.
Vi lukker for ansøgere den 1. marts 2021 og vurderer løbende de ansøgninger, vi får. Jo før du søger, jo bedre er dine chancer for at komme med.
Først finder vi de 8-10 ansøgere, som vi tror mest på. Finalisterne skal præsentere deres ide foran et panel af erhvervsfolk og fyrtårne fra den maritime branche, der på forhånd har modtaget og læst deltagernes ansøgning. Finaledagen er den 18. marts 2021. Her får de udvalgte finalister 10-12 minutter til at fortælle om deres koncept, og bagefter stiller panelet uddybende spørgsmål. Når dagen er forbi, vælger vi op til fem deltagere af dette års træningsprogram.
Programmet løber fra april til december. Undervejs deltager du sammen med de andre ambitiøse iværksættere i tre faste sprints, der klæder dig på i forhold til det at vokse som forretning. De tre sprints foregår over to dage hver og hostes i samarbejde med en af projektets fyrtårnsvirksomheder. Der vil være fokus på:
Derudover får du:
Når programmet slutter i december måned, er din virksomhed udviklet til næste trin, og du har en fiks og færdig vækstplan for din virksomheds videre forløb.
Maritime Stars er finansieret af EU’s Socialfond og Industriens Fond. MARLOG og de deltagende fyrtårnsvirksomheder bidrager med tid og ekspertise. Og det skal du også gøre. Det koster dig ingen penge at deltage, men du lægge mindst 280 timer i projektet i de ni måneder, det varer. Det svarer til 31 timer om ugen, som du skal registrere løbende.
Så venter du til næste år. Vi gentager forløbet i 2022. Og proceduren er den samme hvert år: Udvælgelsen løber fra januar til marts. Træningsprogrammet løber fra april til december. Hvert år med fem nye iværksættere.
© 2021 Maritime Stars – Alle rettigheder reserveret