Der er deltagere fra både Skagen, Esbjerg og Helsingør samt hele tre deltagere fra Odense, når fem nye Maritime Stars skal findes i Aalborg i marts.
Den 18. marts gennemføres årets pitcharrangement for tredje gang – der som følge af corona-restriktionerne bliver gennemført både som et fysisk og online arrangement.
I år har vi screenet 44 maritime iværksættere til programmet. Nu er de 10 bedste valgt ud som finalister i et af landets mest ambitiøse accelerator-programmer. Maritime Stars hedder programmet, som nu har kørt i to år, og som bringer nye innovative start-up virksomheder sammen med tunge virksomheder fra branchen. Det har givet foreløbig 10 start up-virksomheder mulighed for rådgivning, forretningsudvikling og sparring med nogle af de bedste aktører i den maritime branche. Og nu gentager man succesen i det i alt treårige projekt, der er finansieret af Industriens Fond og EU’s Socialfond.
”Vi glæder os over de mange velkvalificerede kandidater fra hele landet, der bekræfter os i, at Danmark har gode kort på hånden, når det gælder innovation i den maritime branche. Af de mange spændende iværksættere, der har søgt om at komme med i Maritime Stars, har vi nu fundet de 10 finalister, vi tror på kan nå længst med deres forretning”, siger Allan Hejslet, projektleder hos den landsdækkende klynge for det maritime og logistik, MARLOG, der driver Maritime Stars.
Finalisterne i dette års Maritime Stars er:
”Det at Maritime Stars tiltrækker start up’s fra så mange steder af landet fortæller, at vi har mange, dygtige iværksættere siddende rundt omkring. Nu glæder vi os til at finde de endelige fem, der skal indgå i dette års udviklingsforløb, siger Allan Hejslet og fortsætter: ”Vores forventninger er enormt store. Finalisterne kommer med mange fede løsninger og nytænkning til branchen. Der bliver ligesom de foregående år hård konkurrence om pladserne”.
Når de fem Maritime Stars skal findes den 18. marts i Aalborg, foregår det på den måde, at hver virksomhed pitcher deres idé foran et panel af alle fyrtårnsvirksomheder – fyrtårnsvirksomhederne følger med via online stream. Fyrtårnene giver de 10 deltagere point inden for fire parametre: Vækst- og skaleringspotentiale, Innovation/potentiale for branchen, Ambitionsniveau og Teamet bag. Herefter tælles pointene sammen og de fem med flest points er de nye maritime stjerner. Til april starter et 9 måneders forløb med masser af rådgivning, forretningsudvikling, workshops og sparring med både deltagere og fyrtårnsvirksomheder.
De 24 deltagende fyrtårnsvirksomheder er: Alfa Laval, Blue Water Shipping, Danfoss, DESMI, DFDS, FAYARD, Gatehouse, Green Instruments, Hans Jensen Lubricators, Hoyer Motors, Lindab Marine, Logimatic, Maersk Tankers, MAN Energy Solutions, ME Production, Port of Frederikshavn, Port of Aalborg, Stena Line, Terntank, Unifeeder, Viking Life-Saving Equipment, World Marine Offshore, Wrist Ship Supply, Wärtsila.
Se mere om projektet: www.maritimestars.dk
Fakta om Maritime Stars:
Maritime Stars er et landsdækkende, treårigt iværksætterprogram, der skal sikre innovation og udvikling i den maritime branche. Maritime Stars er drevet af MARLOG og finansieret af Industriens Fond samt EU’s Socialfond. Maritime Stars havde første forløb i 2019 med fem start up’s og yderligere fem start up’s i 2020. Tilsvarende forløb skal køre i 2021. Det er gratis for deltagerne at være med – et forløb har en anslået værdi på mindst 200.000 kr. pr. deltagende start up. 24 fyrtårnsvirksomheder med indgående kendskab til den maritime branche stiller sparring, viden, rådgivning og tid til rådighed for deltagerne. Et Maritime Stars-forløb kører fra april til december og munder ud i en vækstplan for deltagerne. www.maritimestars.dk
Fakta om MARLOG
MARLOG – Maritime & Logistics Innovation Denmark, er Danmarks officielle klyngesekretariat for det maritime og logistik, som støtter udviklingen hos små og mellemstore virksomheder indenfor det maritime og logistik. MARLOG arbejder for Danmark som et bæredygtigt og innovativt førende kraftcenter for det maritime erhverv og logistik. www.marlog.dk
For yderligere kontakt:
Allan Hejslet, Projektleder Maritime Stars, MARLOG
Mobil: 3013 3043
E- mail: ah@marlog.dk
Christine Lunde, Head & Communications & Community, MARLOG
Mobil: 2332 0332
E-Mail: clc@marlog.dk
Vi er på udkig efter iværksættere med produkter, løsninger og koncepter, der kan bruges i den maritime branche. Dit CVR-nummer må højst være tre år gammelt, hvis du da har et. Har du endnu ikke et CVR-nummer, forventer vi, at du får et i løbet af projektet. Du må gerne søge ene mand eller kvinde, men vi anbefaler, at I er flere på holdet, så I også er flere om at rykke.
Nej. Ikke nødvendigvis. De gode ideer og opfindsomme løsninger kan sagtens komme fra helt andre brancher. Du kan finde inspiration i de temaer, som branchens fyrtårne har udpeget som interessante. Og har du en fabelagtig ide i en helt anden retning er du velkommen til at søge på lige fod med alle andre. Der skal bare være en klar relation eller mulighed for at afsætte dit produkt til den maritime branche.
Ja! Vi søger de bedste kandidater fra hele Danmark. Hvor du er født, bosat og har trådt dine barnesko betyder intet.
Ja. Hvis din ide er god nok, og du bare mangler det sidste skub ud af havnen, kan du godt deltage, selvom du er helt ny som iværksætter. Vi forventer dog, at de fleste deltagere vil være relativt modne og klar til at vokse. Og at de mere etablerede iværksættere vil få mest ud af at deltage i programmet. Men alle er velkomne til at søge, uanset hvor langt de er nået.
Det aftaler I selv. Du bliver matchet med et af branchens fyrtårne, som træder til som mentor for dig. I nogle tilfælde giver det måske mening, at du får adgang til nogle af deres faciliteter eller data. I andre tilfælde er det måske bedre at få et skrivebord stillet til rådighed på deres kontor. Vi hjælper jer med at aftale et forløb, der giver mening for både fyrtårn og iværksætter.
Vi tror på, at vi kan skyde genvej til fremtiden ved at hjælpe iværksætterne godt ind i den maritime branche. De etablerede virksomheder er nysgerrige på iværksætternes ideer og opfindsomme løsninger og kan træde til med en hånd i ryggen i den svære opstartsfase. MARLOG arbejder for at styrke den maritime branche. Og ved at arbejde sammen på tværs kan vi alle bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i det Blå Danmark. Derfor.
Klik på knappen, så kontakter vi dig.
Vi lukker for ansøgere den 1. marts 2021 og vurderer løbende de ansøgninger, vi får. Jo før du søger, jo bedre er dine chancer for at komme med.
Først finder vi de 8-10 ansøgere, som vi tror mest på. Finalisterne skal præsentere deres ide foran et panel af erhvervsfolk og fyrtårne fra den maritime branche, der på forhånd har modtaget og læst deltagernes ansøgning. Finaledagen er den 18. marts 2021. Her får de udvalgte finalister 10-12 minutter til at fortælle om deres koncept, og bagefter stiller panelet uddybende spørgsmål. Når dagen er forbi, vælger vi op til fem deltagere af dette års træningsprogram.
Programmet løber fra april til december. Undervejs deltager du sammen med de andre ambitiøse iværksættere i tre faste sprints, der klæder dig på i forhold til det at vokse som forretning. De tre sprints foregår over to dage hver og hostes i samarbejde med en af projektets fyrtårnsvirksomheder. Der vil være fokus på:
Derudover får du:
Når programmet slutter i december måned, er din virksomhed udviklet til næste trin, og du har en fiks og færdig vækstplan for din virksomheds videre forløb.
Maritime Stars er finansieret af EU’s Socialfond og Industriens Fond. MARLOG og de deltagende fyrtårnsvirksomheder bidrager med tid og ekspertise. Og det skal du også gøre. Det koster dig ingen penge at deltage, men du lægge mindst 280 timer i projektet i de ni måneder, det varer. Det svarer til 31 timer om ugen, som du skal registrere løbende.
Så venter du til næste år. Vi gentager forløbet i 2022. Og proceduren er den samme hvert år: Udvælgelsen løber fra januar til marts. Træningsprogrammet løber fra april til december. Hvert år med fem nye iværksættere.
© 2021 Maritime Stars – Alle rettigheder reserveret